Kirsten Haslund | Psykoterapeut
Omkring tyve års erfaring som psykoterapeut, meditationslærer og leder af udviklingsgrupper
Jeg har en 4 årig uddannelse som psykoterapeut fra HEG (Human Education Group), som lever op til de statslige retningslinjer for psykoterapeutiske uddannelser. Uddannelsen omfatter megen egenterapi og øvelse i at udføre psykoterapi ved hjælp af et bredt udsnit af tilgange og metoder.
Derudover en kortere uddannelse i familie og parterapi samt en kortere uddannelse som “spirituel vejleder”. Begge korte uddannelser også fra HEG, hvor jeg selv i en del år har fungeret som underviser i tegneterapi for kommende psykoterapeuter.
Jeg har fra meget ung været optaget af at vi som mennesker lever i forskellige dimensioner, som jeg forstår os. Det har blandt meget andet medført, jeg har undervist i meditation.
Tilbage i 1996 færdiggjorde jeg et basiskursus i alkohol/misbrugsbehandling og psykoterapi..
Kirsten Haslund
Psykoterapeut
Hvordan jeg arbejder
Jeg glæder mig til at møde dig! Jeg går ind i mødet med liv og sjæl. Jeg stiller min livserfaring, min indsigt og viden, min evne til indfølelede forståelse ( empati) til rådighed for DIN proces. Samtalen med dig er selvfølgelig helt central, hvad enten samtalen tager form af terapeutisk samtale eller f.eks. en mere eksistentiel samtale om værdier.
Men så har jeg forskellige terapeutiske indfaldsvinkler og “redskaber” , som vi kan bruge til at sætte gang i og understøtte og uddybe den terapeutiske proces.
Mit speciale er tegneterapi, som kan udføres med mange forskellige udtryksformer og materialer. Men jeg kan også i samråd med dig som klient anvende, metoder fra f.eks.
NLP, hypnose, afspænding, gestaltterapi eller vi kan vælge at lade naturen medvirke ved at udføre terapien derude, vi har dejlig natur i Langå!
Uanset valg af metoder, er det DIG og DIN proces, som er i fokus!
Mere om min baggrund
Oprindeligt uddannet folkeskolelærer med musik og billedkunst som linjefag og dertil Steinerlærer. Bachelor i Æstetik og Kultur.
Allerede som stort barn blev jeg optaget af at vi som mennesker lever i flere dimensioner- hverken vi eller det øvrige liv er “fladt” i min forståelse! Begreber som sjæl og ånd er meningsfulde for mig. Det har blandt andet medført, jeg har undervist i meditation og gerne inddrager dette i terapien.
Jeg er medforfatter eller hovedforfatter til to bøger:
- “Det er tilladt at gætte! En bog om plejehjem og menneskelighed, om liv og sjæl”
- “Kreativ Klientcentreret Terapi”
Jeg arbejder med forskellige terapeutiske indfaldsvinkler og “redskaber” , som vi kan bruge til at sætte gang i og understøtte og uddybe den terapeutiske proces.