+45 23 34 99 09 kirstenhaslund@hotmail.com

Du behøver ikke være god til at tegne for at få gavn af tegneterapi

Måske synes du, det lyder indviklet eller vanskeligt? Men det er jo netop IKKE noget, du kan eller skal TÆNKE dig til, derimod noget meget enkelt, du sikkert har gjort som barn og stadig kan. Som regel kommer der en rar følelse af leg indover. Meget meningsfuld leg! Som en klient sagde engang, så giver den legende fornemmelse og muligheden for et godt grin gerne mod og mulighed for bedre at kunne håndtere det sårbare og det, som virkede så vanskeligt.

Jeg har lavet tegneterapi med folk i alle aldre og tilbyder det også til BØRN og UNGE!

Tegneterapi er for mig en samlebetegnelse, hvor f.eks. forme, male og kombinere med at skabe fortælling kan indgå udover tegning.

Tegneterapi har virkeligt mange muligheder, her kommer et udpluk:

  • Efter behov bringe dig i bedre kontakt med følelser eller modsat lægge afstand til noget traumatisk. 
  • Blive mere kreativ i forhold til muligheder og udfordringer, finde ressourcer til at klare sidstnævnte!
  • Finde skatte i det ubevidste! Måske huske drømme!
  • Pege meget direkte på hvad, det er vigtigst for dig at arbejde med lige nu! Somme tider vil du selv blive overrasket, fordi du troede, skoen trykkede et andet sted!
  • Bringe dig i meget nær kontakt med dig selv som lille/barn/ung…
  • Skabe dine egne symboler
  • blive mere klar over dine behov og ønsker!

Jeg arbejder med forskellige terapeutiske indfaldsvinkler og “redskaber” , som vi kan bruge til at sætte gang i og understøtte og uddybe den terapeutiske proces.

Psykoterapi

Tegneterapi

Omsorgsterapi